Elevudtalelser
“Henrik er enormt god til at udfordre uden at det bliver for meget at tage ind på én times undervisning, men modsat nok at arbejde på til næste undervisning. Der er altid en god stemning, ingen løftede pegefingre, men gode opfordringer og egen input bliver imødekommet.
Udover at jeg holdes fast i en udvikling af eget spil, forlader jeg altid en time med fornyet energi og en fornemmelse at have været i et tiltrængt pusterum i en daglig trummerum.
Jeg har pt. Ikke tid til eget band og spiller for egen udvikling og mest af alt lyst, men Henrik giver et indspark af samspil som ellers kan mangle, når man normalt ikke spiller med andre.”
“Det jeg får ud af at gå til undervisning hos Henrik er, at jeg får en masse praktisk øvelse på bas. Jeg bliver bedre og bedre for hver gang, da undervisningen er til at forstå og klare. Jeg bruger bas undervisningen til at blive bedre og til når jeg vil ud og spille i et band, da det giver mig flere muligheder og giver mig et bedre overblik når jeg spiller. Jeg synes helt klart det er en god undervisning og at det foregår under gode omstændigheder! Det kan klart anbefales!”
“Hyggelig atmosfære og meget effektiv undervisning. Uanset genre og niveau foregår det på elevens præmisser, ønsker og formåen – bliver dog (heldigvis) presset ind imellem.”
“Henriks Skype undervisning er altid meget inspirerende og meget let forståelig. Han er god til at undervise på lige netop dit niveau og man slutter altid af klogere end man startede. Vigtigst for mig er, at jeg kan overføre hans ideer og koncepter direkte til mit eget basspil, så jeg føler jeg står med en større musikalsk værktøjskasse, når jeg spiller i mine band sammenhænge.”
“Undervisningen har en fin balance mellem seriøsitet, dialog, og en afslappet, hyggelig stemning. Igennem baslektionerne får jeg en masse inspiration, spilleglæde og mere lyst til at øve mig. Jeg spiller bas med et par venner og nyder det, fordi det bare er et fedt instrument.”
“Henrik er en god underviser og et flinkt menneske. Han har lært mig en masse ting omkring bassen, både praktisk og teoretisk.
Der er en god stemning når man øver. Og vigtigst af alt er undervisningen til at følge med i. Undervisningen har nemlig haft fokus på mit niveau, hvor vi gradvist har arbejdet os op ad. Vi har arbejdet med bassline-serien, som byder på mange udfordringer samt læring.
Jeg føler at jeg har udviklet mig meget indenfor basinstrumentet, og det er noget jeg vil have glæde af gennem hele livet. Jeg vil klart anbefale, til dem der overvejer at begynde på bas, at få undervisning hos Henrik.”
“Undervisningen har taget udgangspunkt i mit niveau. Jeg er blevet skubbet i det rette tempo og derfor aldrig følt, at jeg har “knækket halsen”.
Ved hjælp af at lære den rette teknik har jeg fået mere “elastik” i mine hænder og spiller nu langt mere flydende. Jeg har igennem undervisningen været omkring genre, som jeg aldrig selv ville have fundet på. Det synes jeg godt om.
Henriks instruktioner har givet mig mere selvtillid på bassen samtidig med, at jeg selvfølgelig er blevet væsentlig bedre til at spille.”
“Jeg har modtaget undervisning fra Henrik i snart et år og kan helt sikkert anbefale ham. Henrik er fagligt dygtig, inspirerende, god til at lære fra sig og MEGET tålmodig. Jeg var selvlært på bas og havde i meget lang tid villet udvikle mit basspil. Løsningen skulle derfor være, at modtage basundervisning fra en professionel bassist.
Ved første undervisningsgang viste det sig, at fingersætningen i både min højre og venstre hånd var forkert, men med Henriks hjælp, fik jeg brudt de dårlige vaner, så fingrene sidder rigtigt og mit niveau er hævet markant. Henrik er god til at finde udfordringer, der passer til mit niveau og hans altid gode humør smitter af på undervisningen. Jeg kan varmt anbefale ham. 🙂 “
“Jeg har fået meget mere struktur på min øvning med hjælp til, hvad der er godt at fokusere på i forhold til teknik, undgå dårlige vaner og blive bedre til teori og improvisation. Får godt med respons på de ting, jeg har øvet på fra gang til gang. Det er super godt – undervisningen går frem i mit tempo – hvis noget ikke er på plads tager vi det én gang til. Vi får også en god snak om instrumentet og spilbarheden, hvilket også er vigtigt for at det lyder godt.”
“Henrik er god til at binde undervisningen sammen, og ramme mit niveau og mine ambitioner. Jeg kan godt lide der også kommer noget bas historie ind i billedet – har lært en del om bassens rolle fra elbassens blev opfundet og op til i dag.
Det er fedt at blive udfordret, uden det er for svært. Der er virkelig dybde i Henriks undervisning, og det er meget inspirerende for mig og min øvning.”
“Henrik tager i høj grad udgangspunkt i den enkelte elevs niveau og behov. Mit udgangspunkt var at jeg har spillet musik hele livet, og så fornylig har taget bassen op uden at have nogle grundlæggende færdigheder. Henrik foreslog høfligt om vi ikke bare skulle starte forfra, hvilket var det helt rigtige. Der bliver hurtigt og logisk bygget op fra gang til gang, og undervisningen er sjov, givende og varieret.
Udover en større teoretisk og teknisk forståelse, bliver jeg en markant bedre bassist fra gang til gang. Henrik bruger også tid på at guide i, hvordan man skal øve, så man heller ikke går kold i det mellem timerne.
Jeg bruger bas læringen i øvelokalet og på scenen med mit band, hvor jeg allerede kan mærke, at det løfter niveauet, og det kan de andre bandmedlemmer også. Derudover spiller jeg en del mere derhjemme, til stor “glæde” for den øvrige familie 🙂 “
“Jeg kan godt li’ basundervisning fordi det er udfordrende, uden at være for svært. Jeg lærer en massefærdigheder fra gang til gang, indenfor både groove, teori og improvisation. Jeg føler klart at jeg har rykket mig niveaumæssigt.”
“Fra første dag hos Henrik, var det jeg lærte noget jeg kunne bruge, og jeg har gang på gang oplevet at det jeg har lært, med det samme direkte kunne overføres til relevant anvendelse i band sammenhæng.
Efter det grundlæggende kom på plads, har det med Henriks velfunderede baggrund aldrig været svært at finde nye relevante emner at arbejde med. Ofte med udgangspunkt i mine egne ønsker. Det udvikler min teori, teknik og musikalitet.
Selvom jeg synes jeg egentlig er nået til et punkt, hvor jeg kan klare mig med det jeg har lært hidtil, går jeg stadig hos Henrik. Jeg kan mærke at det er med til at holde motivationen oppe, og sørge for at jeg fortsat udvikler mig som musiker.
Alt det, plus Henriks pædagogiske tilgang, tålmodige gemyt og behagelige væsen, gør at en time hos ham er noget man glæder sig til i dagevis.”
“Efter et længere ønske om at forbedre min viden og evner for bas, valgte jeg at starte til undervisning hos Henrik.
Vi startede helt fra bunden, hvor jeg lærte en ordentlig finger teknik, samt forskellige øvelser der har styrket mit basspil. Efter at have indarbejdet en god teknik, kan jeg i dag mærke at mit basspil føles og lyder meget mere flydende. Vi har været igennem en del forskellige genrer – og jeg kan tydeligt mærke at jeg bliver klogere for hver gang. Derudover føler jeg mig altid top motiveret hver gang jeg forlader undervisningslokalet.
Henrik er rar og meget engageret – og det er altid fedt at få vejledning angående køb af nyt gear og at få svar på alle ens basrelaterede spørgsmål. Undervisning hos Henrik kan helt klart anbefales!”
“Henrik er en genial underviser og kan sammensætte et program, hvor han binder teori virkelig godt sammen med konkrete øvelser og input. Med sin åbne tilgang og gode humør giver han det nødvendige safe space, hvilket er så utroligt vigtigt, når man kaster sig ud i improvisation. Det er en fornøjelse at jamme med ham, og han har et skarpt øre for hvad man gør godt, og hvor der er udviklingsmuligheder. Samtidig er der konkrete tekniske input til måden at pizze og hvordan man økonomiserer bedre med kræfterne på gribebrættet. Jeg spiller selv i et lille jazzband og har i den forbindelse valgt at genoptage undervisningen hos Henrik – det har jeg ikke fortrudt ét sekund!”
“Jeg har gået til undervisning hos Henrik i godt et år med min båndløse bas, som er mit foretrukne instrument.
Min teknik og basspil skulle bygges op helt fra grunden og her er Henrik super. Han går systematisk, målrettet og tålmodigt til værks så fingerteknik og pitch gradvist bliver bedre. Det bliver løbende udbygget med musikteori, basgange i forskellige genre, teknikker og rytmer. Også teknikker som jeg aldrig havde aldrig forestillet mig jeg skulle bevæge mig ud i – herunder slapbas på båndløs. Det er en kæmpe fornøjelse at være blevet introduceret til slapbas-teknikken og har nu lært en hel del omkring det. Man udfordres tilpas så man hele tiden udvikler sig uden at det bliver for meget.
Henrik er en virkelig dygtig og særdeles engageret formidler og underviser. Der er altid en god stemning og man fornemmer han brænder for at gøre én endnu bedre til næste undervisning. Jeg går altid fra Henrik med ny læring og godt humør.”
“Som så mange andre, besluttede jeg mig for at starte med basinstrumentet uden andet mål end, at bassen skulle blive min interesse. Basundervisningen hos Henrik har løbende givet mig de mål og har styrket den musikalske glæde, som basspillet kan tilbyde.
Vi valgte at starte fra bunden med simpel fingerteknik og øvelser fra Bassline serien, hvilket har betalt sig fuldt ud nu. Man får smidt dårlige vaner væk og tilegnet sig nye, gode.
Jeg bruger løbende Henriks basundervisning til at forbedre min fingerteknik, rytmiske sans, teoretiske forståelse samt til at få indsigt i musikalske genrer, gamle som nye, der kan videreudvikle og udfordre mit basspil. Vi finder gerne gamle melodier med fede basgange at aflytte. Her er Henriks musikalske øre og langvarige erfaring essentiel.
Henrik er en særdeles engageret formidler og underviser. Han er altid imødekommende og lyttende, og man kan mærke, at han er passioneret omkring sit arbejde med bassen. Om diskussionen falder på skalaer, gamle basgange eller blot almindelig ”tech-talk”, så er han altid interesseret i at gøre én bedre til næste undervisningslektion.
Jeg går altid derfra med et smil på læben og en fornyet energi og gejst. Takket være Henriks undervisning er basspillet for mig blevet mere end blot en interesse. Det er blevet en kilde til afkobling og til glæde.”
“Jeg er rigtig glad for undervisningen og synes at Henrik er god til at finde ud af hvilke emner, jeg har brug for at lære mere om for at forbedre mine færdigheder. Jeg får rigtig meget ud af baslektionerne og glæder mig hver gang til at lære noget nyt. Jeg kan mærke på mit basspil, at jeg udvikler mig meget via undervisningen, som jeg bruger til bl.a. at lære nye numre til mit band.”
“Henrik har noget rigtig godt undervisningsmateriale (Bassline serien) og man kan tydelig at han har over 30 års undervisnings erfaring, så han ved hvordan den skal skæres. Jeg er yderst tilfreds og giver de bedste anbefalinger til andre som søger noget seriøs basundervisning.”
“Super kvalificeret personlig undervisning, som tager udgangspunkt i ens egne ønsker. Dog bliver man også positivt udfordret både genre mæssigt og i særdeleshed teknisk. Henrik besidder også en stor teoretisk viden, som han formår at formidle på en let og forståelig måde. Og lige præcis ordet “formidle” er et nøgleord ved Henriks undervisning. Er der noget man ikke lige forstår i første hug, så har han altid en anden forklaring klar. Derudover har han også sin BassLine serie, som også vidner om et drive til at formidle.”
“Henrik levere kvalificeret og målrettet undervisning, som rammer netop det niveau der skaber det perfekte læringsmiljø. Der er altid et bredt smil og positiv energi i lokalet. Man føler sig velkommen allerede fra dag ét.
Jeg har været igennem en meget velbalanceret undervisning med både teoretiske og musikalske “nørderier”, som jeg har nydt utrolig meget. Alt dette har været fantastisk formidlet og i et forståeligt forum. Der er ingen tvivl om, at med Henriks undervisning, kommer man altid hjem en bedre musiker, end da man kom.”
“Jeg valgte undervisning hos Henrik via Skype, da vores geografiske afstand er for stor til at mødes normalt. Skypebas-delen har fungeret rigtig godt, og når muligheden byder sig, besøger jeg Henrik i hans studie. I undervisningen koncentrerer vi os om at komme igennem diverse sange, som jeg spiller i mit band. Henrik er god til at møde mig på det aktuelle niveau og arbejder positivt og anerkendende. Bedste anbefalinger herfra.”
“Jeg er rigtig glad for at modtage undervisning på basundervisning.dk fordi Henrik er en super god underviser. Han er god til at ramme mit niveau, og jeg er allerede på kort tid blevet meget bedre, både finger teknisk og groove/rytmisk.
“Jeg er blevet introduceret til bassens magiske verden på en rolig, meget “tålmodig” og ikke mindst inspirerende facon af Henrik. Han virkelig lever og ånder for bassen og alle dens facetter på en måde, som bare giver én lyst til at øve, øve og øve. Det giver mig samtidig en helle fra dagligdagens trummerum, for når man sidder og øver på de baslektier – som man nu har fået for – så svinder tiden ind og man glemmer sig helt væk i det.
Fedt fedt fedt..!”
“Da jeg for nogle år siden – i en sen alder – startede på basundervisning hos Henrik, var det virkelig en øjenåbner for, hvor stor betydning kvalificeret undervisning har. Henrik tog udgangspunkt i mit niveau og har løbende udfordret mig og løftet mit niveau igennem engageret og dygtig undervisning.
Jeg ser altid frem til undervisningen hos Henrik, der altid foregår i en atmosfære, hvor der er plads til dyb seriøsitet og hygge – altid med et smil på læben. Det er altid en god oplevelse at komme til undervisning hos Henrik, som jeg giver min varmeste anbefaling.”
“Henrik er en branddygtig og erfaren underviser (både musikalsk og pædagogisk), som med venlighed og tålmodighed får én til at føle sig god uanset niveau.
Selvom Henrik har udviklet et meget veludbygget undervisningsmateriale, så foregår undervisningen ikke som en slavisk gennemgang af materialet fra A til Z – tværtimod oplever jeg, at han i høj grad tager udgangspunkt i mine udviklingsbehov og evner at forklare tingene på flere forskellige måder og underbygge med relevante og motiverende øvelser.
Henrik formår at gøre musikteori spændende og han udfordrer mig på en måde, så jeg umærkeligt bliver skubbet videre i min udvikling.
Jeg er selv blevet anbefalet undervisning hos Henrik. Er du seriøs og ambitiøs omkring din udvikling som bassist, så er Henrik den rette.”
“I lang tid overvejede jeg at få opdateret mine bas-evner. Jeg havde nået til et punkt, hvor jeg følte at jeg ikke kunne komme længere. Det har Henrik fået ændret og der er kommet godt gang i musik fantasien igen.
Henrik er en meget dygtig og engageret basunderviser. Frem for alt er han pædagogisk i undervisningen, så selv jeg kan forstå hvad han mener. Jeg er blevet udfordret på det niveau, som jeg bestrider og introduceret for nye genrer. Har lært en masse nyt musik med fed bas, en del musikteori samt (for mig) nye rytmer, og endvidere været inde på hørelære. Hele tiden så jeg selv kan følge med og tage det i mit tempo.
Det er en lærerig og meget positivt oplevelse at komme ved Henrik, kan varmt anbefales.”
“Basundervisning hos Henrik er simpelthen så hyggeligt og man føler sig godt tilpas i hans selskab. Han er en rigtig god og kompetent lærer og man for rigtig meget ud af hans timer. Jeg startede hos ham efter at have spillet i 12 år og har, og får stadig, sindsygt meget ud af det. Han kan tilpasse undervisningen til alle niveauer”
Hvis man ligger kræfter i det, så kan jeg love dig at Henrik ihvertfald lægger kræfter i det!”
“I mine yngre dage spillede jeg lidt guitar, på hyggebasis og besluttede for nylig at jeg ville at lære at spille bas, fra bunden. Jeg valgte Henrik som uderviser og det har vist sig, at være meget spændende, og givende. Jeg har allerede nået meget på de 3 måneders tid der er gået, og der er heldigvis meget at lære og nå endnu.
Henrik er en formidabel underviser, der tilrettelægger undervisningen ud fra mit niveau, således at jeg udfordres, fra gang til gang. Man får indsigt i forskellige numre og de teknikker der skal til for at kunnes spille dem. Det er tydeligt, at Henrik har dedikeret sig til bassen i dens forskellige former.
Han er professionelt fagligt dygtig og formår at gøre undervisningen levende og spændende. Jeg ser frem til et fortsat givende samarbejde og kan varmt anbefale Henrik som bas lærer.”
“Henrik er en fantastisk fyr, han skaber en utrolig hyggelig stemning, i en engageret undervisning, så vi både får snakket lidt, men i den grad også spillet bas. Han lykkes rigtig godt med at fange lige netop mit niveau, og løfter mig som bassist. Det gør han primært ved at vi spiller nogle fede numre, hvor jeg typisk kender musikken, og hvor bassen har en bærende groove. Så lægger han teknik og øvelser på som flytter mig både teknisk og musikalsk, ja selv min familie kan høre at jeg bliver bedre.”
“Efter at have øvet mig på kontrabas som selvstudium et års tid, havde jeg brug for hjælp til at komme videre og til at holde motivationen oppe. Derfor valgte jeg at få en prøvetime hos Henrik, og det har jeg ikke fortrudt. Henrik er godt til at skabe et positivt og inspirerende læringsrum omkring mit spil, og ud over teknik og musikteori, giver undervisningen mig tiltrængt øvelse i samspil. Han er også rigtig god til at finde den helt rigtigt progression i udfordringerne, så der er nok at øve sig på mellem undervisningsgangene. Endeligt introducerer Henrik mig for en masse fede sange.”
“Da jeg kom til kontrabas undervisning hos Henrik første gang, anede jeg ikke hvordan jeg skulle gribe det an, havde tidligere spillet trommer. Men allerede her efter et par måneder øver jeg sange som jeg kender og hører i min fritid. Det kalder jeg en hurtig udvikling.
Kan varmt anbefale Henrik, alt i alt en skide god og dygtig underviser, som er super fin at omgås med. Man får virkelig lært noget på kort tid, og Henrik har bare totalt styr på den kontrabas der.”